Gram Slot inviterer til Jagtmesse
Slottet i Gram danner ramme om et kæmpe jagtmesse sidst på måneden
Det bliver med professionelle udstillere fra hele landet, når Gram Slot inviterer til Jagt- og Naturmesse i weekenden den 30. og 31. august, begge dage fra klokken 10-17.
“Med de store britiske gamefairs som forbillede, har vi sammensat en messe, der rummer professionelle udstillere indenfor de fem store outdoor-temaer: Jagt, hund, sportsfiskeri, hest og rytter og friluftsliv. Derudover har vi en lang række aktiviteter, så man som besøgende blandt andet selv kan prøve at skyde, klatre, sejle i kano/kajak eller køre ATV',” fortæller slotsejer Svend Brodersen.
Om søndagen fra klokken 10-17 vil der være præmieskydning på en 'English Sporting'-bane med præmier. Både lørdag og søndag er der en prøvestand med bagduer. Her er alle er velkomne - også gæster uden jagttegn.
“Det bliver nemt en teknisk snak”, fortæller Svend Svend Brodersen, “men det er en skydebane med fem skydestande, hvor man skyder 2 x 2 enkelte duer samt 1 double. Alle jægere ved, hvad det vil sige. For alle os andre er der både lørdag og søndag mulighed for at selv at prøve at skyde - også selv om man ikke har jagttegn.”
Også Bernertræffet for alle Berner Sennenhunde, både med og uden stamtavle, er på programmet. Formålet med træffet er at lære nye Bernerfolk at kende. Mangler du et godt råd, eller har du en masse erfaring, du gerne vil dele med andre Berner-ejere, så er træffet en god mulighed for at udveksle viden.
“Ude omkring i landet findes utallige ildsjæle som brænder for opdræt og træning af hunde.”
På messen præsenteres i alt 13 racer af stående jagthund, som primært bruges på store, vidstrakte arealer til jagt på hønsefugle. Endvidere vises praktisk jagthundearbejde.
“Der vil også være mulighed for at man kan præsentere sin egen hundeklub på arenaen begge dage,” slutter Svend Brodersen.