Svømmeskolen klar til sin 12. sæson
SVØMNING: Mandag den 1. september går Svømmeskolen i Køge så i gang med endnu en indendørs svømmesæson.
De fleste af skolens svømmehold nyder undervisning i Køge Svømmeland i Ølby, men skolen har også undervisning i den dejlige nybyggede svømmehal, Stevnsbadet, i St. Heddinge.
- I Borup Svømmesal, som lige har været igennem en total renovering, har vi småbørns svømning, så vi glæder os meget til at tage de nye faciliteter i gang i Borup, siger Lise Raahauge Olsen, indehaver af Svømmeskolen.
- Der er god tilslutning til diverse svømmehold alle steder. Dog er der enkelte ledige pladser på nogle hold, tilføjer Lise Raahauge Olsen.
Det har heldigvis været muligt for Svømmeskolen, at fortsætte den ny sæson med alle de svømmehold, som man havde i gang ved sæson afslutningen.
I Svømmeskolen lægges vægt det enkelte individ, lige fra babyer, børn og til voksne.
- Vi prøve at tilgodese alle personer på vores svømme hold, samt alle på vores vandgymnastik hold. Vi har en klar holdning til at alle skal have udbytte af undervisningen, og at det skal være både sjovt og lærerigt. Vi har ingen konkurrence elementer i undervisningen. Vi har kun den konkurrence som svømmerne selv er op imod, når vi svømmer vores årlige Marathonstævne i november måned - i år lørdag den 8. november, siger Lise Raahauge Olsen.
Stævnet har en varighed af 2 timer, og man svømmer, så langt man kan indenfor det givne tidspunkt, og det kan da godt blive en personlig konkurrence år for år at se, hvor meget man kan øge distancen med.
Alle instruktører i Svømmeskolen er opdateret til den ny sæson, og alle glæder sig til at komme i gang igen efter en dejlig sommer.
- Vi dyrker stadig aquajogging, med den faste stab af svømmere i åbent havvand indtil den sidste mandag i august, slutter Lise Raahauge Olsen.
Se også www.svoemmeskolen.net.