Købmandsgårdene var byens rygrad

På et tidspunkt, hvor det ellers så sort ud fra Roskilde, var det en række store købmandsgårde, der blev byens rygrad og holdt økonomien i gang. Sådan forklarede den lokalhistoriske fortæller Lotte Fang ved onsdagens byvandring til tre af købmandsgårde, der havde så stor betydning for domkirkestadens overlevelse i 1800-tallet, inden jernbanen for alvor satte gang i byen fra 1847. Turen denne aften startede i Djalma Lunds Gård, hvor blandt andet 'Mulleriet' ligger. Dernæst gik turen til Bryggergården, hvor hendes egen farfar i sin tid regerede, og til sidst endte deltagerne i Kornerups imponerende kompleks på Stændertorvet med de mange bagbygninger ned langs Gullandsstræde. I købmandsgårdenes glansperiode havde Danmark stadig landlig økonomi med selvforsyning, hvor bøndergårdene kunne fremstille næsten alt, hvad folk skulle bruge og leve af. Men de var nødt til at købe kedler, forarbejdede brugsgenstande, salt, sukker, tobak, brændevin og andre fornødenheder i købmandsgårdene, der var datidens varehuse med mange forskellige produkter.

Stort opland

Så agede de til staden med hest og vogn, medbringende korn og andre råvarer til at sælge og fik så til gengæld nødvendige færdigvarer med hjem. Mens deres heste stod staldet op, og kommissen fandt varerne frem, sad bonden bænket i skænkestuen, hvor han blev godt beværtet. Til tider havde han fået så meget indenbords, at hesten måtte finde vejen hjem. Allerede dengang havde Roskilde et stort opland i en radius af 30 km, helt op i Hornsherred og på den anden side af Værebro Å. Købmandsgårdene havde den teknologi, kapital og lagerkapacitet, der skulle til, for at bøndernes råvarer kunne sælges videre. Kornet kunne sejles til København eller udlandet, når der var nok til en skibsladning. Indbyrdes var der også konkurrence om at tiltrække så mange bønder som faste kunder, og konkurrenten skulle ikke vide alt, hvad der foregik. Derfor er indkørslen til Djalma Lunds Gård i Algade 9 og Kornerups Gård på Stændertorvet 2 ‘skæve’, så en forbipasserende konkurrent på gaden ikke kan se, hvem der holder inde i gården. Disse ‘slyngede porte’ er en specialitet i Roskilde, sagde Lotte Fang.

Familiegården

De store købmandsgårde havde også selv et betydeligt jordtilliggende på op til to tønderland, hvor der blev dyrket korn til salg og til brændevin. Snapsen flød i gamle dage og gav god fortjeneste. Rest-produktet hed ‘dranken’ og kunne bruges til at opfede købmandsgårdens stude. De blev fede og velsmagende med mørt kød - lidt i retning af de nye koreanske modekøer i dag. Lotte Fang gennemgik alle de 11 bygninger, der oprindelig havde været en del af købmandsgården i Algade 9, som nu er opkaldt efter Djalma Lund, der ejede stedet i perioden 1908-23. I storhedstiden var der både heste, svin, køer og stude i gården, hvor man også fremstillede øl og brændevin. Næste stop var Algade 15 ved Bryggergården, som har været ejet af Lotte Fangs forfædre. Her var både traditionel købmandsgård samt garveri og bryggeri. En stor brand i 1904 ødelagde mange af de gamle bygninger, men det tidligere bryggeri ses stadig i sidefløjen, hvori der er en portgennemgang til p-pladsen ved Sct. Pederstræde. Lotte Fangs far Arthur, der var en kendt lokalhistoriker og journalist i Roskilde, var født i den gamle købmandsgård.

Stort folkehold

Aftenens tur sluttede ved den største og mest imponerende af de gamle købmandsgårde på Stændertorvet 2 med det flotte klassisistiske forhus og de mange baghuse ned langs østsiden af Gullandsstræde. Ejendommen gik oprindeligt helt ned til Bredgade. Peder Kornerup fik borgerbrev i 1749 og blev stamfar til denne kendte familie, som blandt andet omfatter maleren Jacob og den forhenværende politimester Uffe. Lotte Fang fortalte om det store folkehold, der var i en sådan købmandsgård. En optælling i 1850'erne viste at der var over 25 ansatte karle og piger hos Kornerup - udover købmandens egen familie. I en by med få tusinde indbyggere var det derfor en vigtig institution og blev regnet som en god arbejdsplads, hvor tyendet oven i købet fik ordentlig mad. Selv om de måtte sove flere sammen på små værelser og i køjesenge, skulle kosten være i orden, så de kunne bestille noget. Ifølge optegnelser, som Lotte Fang tilskriver købmandens datter en gang i 1840'erne, kunne en dags fortæring i Kornerups købmandsgård se sådan ud som i faktaboksen: ‘Dagens Menu’.