Vejlefjordbroen lukket på grund af større færdselsuheld
Alle tre spor blev lukket og standsede morgentrafikken
Jeppe Rafn
Vejlefjordbroen måtte torsdag morgen lukkes i en time i nordgående retning. Det skyldtes et færdselsuheld klokken 06.07, hvor en 36-årig kvinde fra Rumænien kørte op i en anden bil, oplyser Vejle Lokalpoliti.
Denne bil snurrede rundt og ramte autoværnet, og den rumænske kvinde mistede også selv herredømmet over sin bil og ramte en lastbil, så lastbilens lift faldt af.
Liften og bilerne spærrede alle tre spor i den nordlige retning og skabte naturligvis stor kø i morgentrafikken, oplyser lokalpolitiet. Ingen personer kom til skade.