Geografisk Have kårer årets skønneste roser
Arkiv
På søndag den 3. august kl. 14-16 afsløres det hvilke tre roser, der er blevet årets publikumsfavoritter. ”Vi er så heldige at have fået Jens Otto Pedersen fra Rosenselskabet trekanten til at fortælle om roser og deres pasning”, siger leder af Geografisk Have Tine Kierkegaard, ”og der vil også være mulighed for at købe forskellige roser fra JAS rosengartneri”, fortsætter hun.
Traditionen tro er Geografisk Have vært ved et glas rosévin, når årets rose 2014 kåres og en af musikskolens dygtige guitarister Frederik Isaksen underholder. Havecaféen serverer rosenspecialiteter. Det afsløres tillige hvem blandt deltagerne i rosenafstemningen, der har vundet de tre gavekort.
Se mere på www.geografiskhave.dk.