Fortsæt til indhold

Køge træder til i kampen mod kræft

Arkiv
Arkiv

CYKELMOTION: Søndag den 7. september hopper flere end 10.000 danskere i hele landet på cyklen for at motionere og samle penge ind til kampen mod kræft.
Danskerne kan ikke få nok af cykling. Faktisk er motionscykling i dag den hurtigst voksende sportsgren herhjemme, og Danmark er i dag det land i verden, hvor cykelsporten har flest tilskuere målt i forhold til indbyggertal.
- Vi kan heller ikke få nok cykling her, siger Ebbe Olsen fra Tøse-Runden og Sjælland Rundt på Cykel.
- Derfor tager vi del i den nationale begejstring og giver alle cykelglade danskere mulighed for selv at prøve kræfter med den populære sportsgren. Det sker søndag den 7. september.
Motionsløbet "Træd til Danmark" arrangeres i samarbejde med cykelklubber rundt om i landet og afholdes i Køge, København, Nykøbing Sj., Odense, Hjørring, Aalborg, Herning, Skanderborg, Vejle og Sønderborg.
Der er frit valg imellem distancerne 25, 65 og 110 km. I Køge er der start- og måleområde på Køge Torv.
pm