Intet honorar til bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Lufthavn
Dan Jensen
Der er bliver ingen løn til medlemmerne af bestyrelsen i Aarhus Lufthavn før lufthavnen er kommet tilbage på rette spor.
Det står klart efter generalforsamlingen i dag.
I en pressemeddelelse oplyses det at generalforsamlingen har besluttet at fjerne honorering af bestyrelsesmedlemmer indtil lufthavnen igen giver overskud.
Som ny formand faldt valget på finansdirektør Jan Nordstrøm fra Danish Crown.
Han afløser Ango Winther, som forlader bestyrelsen.