Gammel kending stjal populære jakker
Slap af sted med tre jakker til en værdi af 1600 kroner
Ina Bjerregaard
En gammel kending af politiet aflagde visit hos butikken Geographical Norway i midtbyen i Vejle torsdag klokken 12.07.
Her slap den af politiet ret kendte 41-årige mand af sted med tre jakker til en samlet værdi af 1600 kroner.
Det oplyser vicepolitiinspektør Frede Nissen fra Vejle Lokalpoliti til Lokalavisen Budstikken Vejle.