Fortsæt til indhold

Ulovligt våbenlager i det nordlige Roskilde

Arkiv
Arkiv

Politiet har fundet 26 våben hos to mænd på forskellige adresser i det nordlige Roskilde. Mindst den ene mand har kontakt til bandemiljøet, og har tidligere været involveret i vold og trusler mod vidner.
I første omgang fik politiet et tip om, at en 30-årig mand havde et ulovligt våben på sin bopæl.
Tirsdag bankede betjente uventet på mandens dør og ransagede hjemmet. Her fandt man en jagtriffel og et ladt oversavet jagtgevær, fortæller Martin Bjerregaard fra Roskilde Politi.
Manden blev straks anholdt og onsdag blev han stillet for retten. Her fik han en straks-dom. Han kan nu se frem til at ruske tremmer det næste halvandet år. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på grovheden af kriminaliteten, og at tiltalte flere gange tidligere var straffet for besiddelse af våben i form af kniv og skydevåben samt for vidnetrusler og vold i gentagelsestilfælde.
Den 30-årige forklarede, at han havde haft våbnet for at kunne forsvare sig i forhold til kontakter i bandemiljøet og tyvebander i området.
Da den 30-årige blev afhørt, kom det frem, at våbnet havde forbindelse til en 66-årig mand fra samme del af kommunen. Samme dag blev den 66-åriges bopæl ransaget. Her fandt man 25 ulovlige våben blandt andet haglgevær, rifler og ammunition. Den 66-årige blev straks anholdt og blev stillet for en domstol torsdag efter redaktionens deadline.
ag