Fortsæt til indhold

God opførsel gav politiet stille døgn

Kan desværre nok skyldes tilfældigheder, mener politiet

Arkiv
Ina Bjerregaard

Det har været et usædvanligt stille døgn for politiet i Fredericia aftenen og natten mellem fredag og lørdag.
Ingen voldsmænd på gaden, ingen spirituskørsel, ingen hjemlige skærmydsler, der udviklede sig.
Det oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Claus Hansen.
Normalt er der i snit fire-fem hændelser, der kræver politiets tilstedeværelse, men det har indtil videre været en stille vagt for politiet.
Stilheden kan skyldes tilfældigheder, mener den vagthavende, som glæder sig over nattelivets gæsters gode opførsel.