Fortsæt til indhold

Formand stopper i Liberal Alliance

Henrik Juul Nielsen stopper som formand for Liberal Alliance i Sønderborg

Arkiv
Arkiv

Liberal Alliance Sønderborg skal havet ny formand.
Den hidtidige formand Henrik Juul Nielsen har valgt at trække sig, og vil fremover fortsætte som bestyrelsesmedlem. Det sker for at kunne prioritere andre lokale frivillige opgaver, bl.a. som kasserer i Foreningen Als-Fyn Broen og frivillig brandmand.
"Vi ved jo alle, at der kommer et folketingsvalg indenfor kort tid, og det er vigtigt, at vi har friske kræfter til de opgaver, der venter i den forbindelse. Jeg glæder mig nu til at kunne fokusere lokalt, og arbejde målrettet på at blive valgt ved næste kommunalvalg," fortæller Henrik Juul Nielsen.
Den tidligere næstformand Chris Schack Noesgaard er blevet konstitueret som formand, og bestyrelsesmedlem Richard Churruca er konstitueret som næstformand frem til næste generalforsamling, som forventes afholdt i foråret 2015.
"Jeg har stor forståelse for Henrik's beslutning. Henrik har leveret en kæmpe arbejdsindsats for LA Sønderborg, og har været en loyal og dedikeret formand. På vegne af Liberal Alliance Sønderborg vil jeg gerne takke ham for hans store indsats. Vi glæder os til at tage fat på de store opgaver der ligger foran os, bl.a. med at hjælpe vores lokale folketingskandidat Sarah Maria Grønbæk med at få et godt folketingsvalg," siger Chris Schack Noesgaard.
Dermed ser bestyrelsen i LA Sønderborg således ud: Konst. formand Chris Schack Noesgaard, næstformand (konst.) Richard Churruca , kasserer Henrik Elkjær og bestyrelsesmedlemmerne Henrik Juul Nielsen, Jan Michael Christensen, Sarah Maria Grønbæk og Frederik Klakk Jeppesen.