Reddet af reflekser
Arkiv
Kun en hurtig reaktion fra en cyklists side afværgede tilsyneladende et alvorligt uheld på Sdr. Ringvej. I hvert fald er en 30-årig mand anklaget for at have været til ulempe for cyklisten. Manden kom ifølge anklageskiftet imod ham kørende i bil ad Sdr. Ringvej og ville dreje ud ad Køgevej. Her overså han så angiveligt den omtalte cyklist, som var nødt til at bremse hårdt op for ikke at blive ramt af den 30-åriges bil. En dommer ser på sagen torsdag 14. august.