Der ligger store overvejelser bag
Budgetanalyser viser, at skolerne også skal til at spare i ledelserne, mener forvaltningen
Men forslaget er en konsekvens af mange andre besparelser i kommunen - man kan sige, at skoleområdet står for tur. Det siger direktør for børne- og velfærdsforvaltningen, Christine Brochdorf. - Når vi kigger i budgetanalysen, kan vi se, at der er foretaget en del besparelser i lederstillinger mange andre steder i kommunen, f.eks. i daginstitutionerne. Men der er ikke sket tilsvarende besparelser i ledelserne på skoleområdet. Så objektivt står skoleområdet for tur - men nu er det op til politikerne at beslutte, om det er et forslag, man vil følge, siger Christine Brochdorf. Kan du forstå, at mange finder timingen dårlig? At der sker så meget andet på skoleområdet netop nu, at et spareforslag i skoleledelserne virker upassende? - Jeg har al respekt for det arbejde skoleledelserne har lagt før og efter skolereformen, og det er også vigtigt for at os at understrege, at det er bevidst, at spareforslaget først skal udmøntes i 2016 - netop for at man kan finde tid til at tilpasse sig situationen. Samtidig skal man huske, at skoleledelserne er langt bedre uddannet i dag end tidligere og derfor også løser andre typer af ledelsesopgaver. Det er en samfundsmæssig trend at lave slankere ledelser... - Der ligger store overvejelser bag forslaget, men det er som sagt op til den politisk drøftelse nu, om reduktionen i lederstillinger bliver en realitet, siger direktøren.