Fortsæt til indhold

Igen i år kan DanCenter Henne melde om fremgang

DanCenter i Henne kan melde om udlejningsstigning i både indeværende sæson og kommende sæson

Arkiv
Kim Schou

Selvom DanCenter i Henne har haft flere sommerhuse til rådighed i sæson 2014 har de alligevel kunnet melde om næsten udsolgte eller helt udsolgte uger i hovedsæsonen og tendensen ser ud til at fortsætte.
"Vi har allerede på nuværende tidspunkt over dobbelt så mange forhåndsreservationer til sæson 2015, som vi havde på samme tid sidste år," siger ejerrådgiver Peter Juul Jensen og det skal ses i lyset af at vi også i sidste sæson havde fremgang på forhåndsreservationerne på samme tid.
"Der er ingen tvivl om at det gode sommervejr er afgørende for den positive udvikling, fortsætter Peter, men vi oplever også at DanCenters nye sommerkatalog til sæson 2015 er blevet taget rigtig godt imod af både sommerhusejere og gæsterne."
"Vi har for øjeblikket meget travlt med at tilbyde husejere at udleje deres sommerhuse inden den 1. oktober 2014, hvor DanCenter har deadline på hovedkataloget, når tendensen så tydeligt viser at vi har behov for yderligere huse til 2015. En opfordring skal derfor lyde til sommerhusejere, der går i udlejningstanker, om at melde sig uanset størrelsen på sommerhuset, da lejerne også har forskellige krav og vi derfor har behov for forskellige sommerhuse." "Udover at man selv kan opnå en økonomisk gevinst, så har det også en stor betydning for handlen i lokalområdet og dermed også lokalområdet som helhed, siger Peter Juul Jensen og fortsætter ”husk nu på at de første kr. 20.400,- er jo skattefrie, og det er 40% af resten i øvrigt også," slutter Peter Juul Jensen.