De kridtede stien op - og holdt loppemarked
Masser af aktivitet i Stationsbyen for hele familien i weekenden
Arkiv
Lørdag kunne børn og voksne i fællesskab kridte stien af mellem Store Hus og Avedøre Bibliotek. Det blev til store, flotte kridttegninger lavet af lokale familier. Rigtig mange deltog ved at tegne med kridt med det resultat, at der kom en lang, flot og farverig snegl på stien. Pladsen foran det gamle bibliotek i Avedøre Stationsby var fyldt med aktivitet, da der blev afholdt det årlige loppemarked for børn. Gammelt - og også lidt nyt - legetøj skiftede hænder og børnene kunne gå hjem med nye legemuligheder eller en fyldt sparegris.