Fortsæt til indhold

Diesel fra Svogerslev

Arkiv
Arkiv

Der blev tanket ulovligt på Uno X-tanken på Svogerslev Hovedgade torsdag eftermiddag af to mænd.
Politiet fik en opringning fra en opmærksom person, der havde set de to stjæle diesel fra tanken. Han kunne også fortælle politiet, at de to var kørt fra stedet i en sort varebil, og at de formodentlig var kørt på motorvejen.
Tippet viste sig at passe, da en politipatrulje stoppede varebilen ved Fløng.
I bilen sad en 25-årig mand fra Kastrup og en 17-årig dreng fra København. Da politifolkene fik kigget nærmere på bilen viste det sig, at den havde en 1.000 liter tank med diesel i varerummet og udstyr til tyveri af brændstof. Begge er nu sigtet for tyveri.