Fortsæt til indhold

Tyrolerfest rykker til Hvidovre

I september er der Oktoberfest på Risbjerggård

Arkiv
Arkiv

- Jeg har i lang tid haft lyst til at lave sådan et arrangement, fordi jeg synes oktoberfest og tyrolermusik er så festligt, fortæller Brian Nielsen, der i en længere periode har stået for arrangementerne på Peers Pub, Hvidovrevej 88. Oktoberfest er en tysk tradition, der stammer fra München, og som første gang så dagens lys i 1810. Sidenhen er Oktoberfesten vokset til at blive en stor folkelig fest, hvor op mod seks mio. mennesker deltager, og hvor de glade deltagere iført lederhosen og alpehatte bænker sig ved langborde og fester og indtager øl i lange baner. Og nu altså også i Hvidovre. Til den lokale fest på Risbjerggård er tyrolbeklædning ikke obligatorisk, men der vil heller ikke blive set det mindste skævt til det, hvis man har lyst til at møde op i lederhosen mm. Faktisk vil det nok ikke falde helt til jorden, da der under festen vil være besøg af det ni mand store Cantus Tyrolerne, der utvivlsomt vil være med til at sætte gang i den gode stemning til festen. Cantus Tyrolerne er kendt for med alt fra tysk slagermusik til danske ørehængere at kunne få publikum til at stemme i sang eller ligefrem indtage dansegulvet. Ud over den festlige underholdning vil der i billetprisen også være inkluderet en omgang helstegt pattegris med lækkert tilbehør. Oktoberfesten starter kl. 17.30 og slutter kl. 01. Billetterne kan købes enten på Peers Pub eller på billetto.dk. key

Brian Nielsen, indehaver af Peers Pub, får en længe ønsket drøm til at gå i opfyldelse med årets tyrolerfest.