Graffiti og dåsetun
Arkiv
En 18-årig mand fra Roskilde skal i retten i den kommende uge. Han anklages for at male graffititaggen, heb, flere steder i byen fra august sidste år til januar i år. Blandt andet skrev han flere steder på mure og vinduer på Roskilde Gymnasium, på Interpol, hos Rikke C, Garnhøkeren og Andersen og Enig. Hærværket har kostet omkring 20.000 kroner at fjerne. Han er desuden tiltalt for at kaste en dåse tun mod en parkeret bil på Sct. Clara Vej sidste februar og for to gange at være taget med hash til eget forbrug i lommen.