Fortsæt til indhold

Ny friskole rykker nærmere

Arkiv
Mikkel Hansen

Etableringen af Sønderborg Friskole, der skal åbne i sommer 2015, skrider planmæssigt frem.
Foreningen bag friskolen har netop sendt 20.000 kroner til Undervisningsministeriet. Indbetalingen er et krav for at kunne blive godkendt.
"Mange har fulgt interesseret med og spurgt, om det nu også bliver til noget. Første store udfordring var at indsamle 20.000 kroner, og det har vi nu gjort. Dermed kan vi roligt sige: Ja, det bliver til noget," fortæller Lone Hauch.
En stor del af beløbet er doneret af en lokal erhvervsdrivende, der ønsker at være anonym.
Samtidigt er foreningen i fuld gang med at finde egnede lokaler til friskolen. Bedste bud lige nu er den del af det gamle Teknikum på Blegen, der tidligere husede byens 10. klasser.
"Det skal være en byskole, så det er en rigtig god placering. Vi er allerede i forhandlinger med statens ejendomsselskab Freja om en lejeaftale," fortæller Lone Hauch.
I februar skal foreningen betale endnu en rate på 10.000 kroner.