Fessor-time hos Djalma Lund
Arkiv
Sommerens jazz i Djalma Lunds Gård har sidste omgang lørdag 16. august. Det bliver Ole ‘Fessor’ Lindgreen og hans Jazz Kings, der lukker sæsonen. Mange kender ham som manden bag Fessors Big City Band, som han rejste rundt med i 35 år. For et par år siden ville han prøve noget nyt og han benyttede lejlighed til at danne et nyt band. Det blev til Jazz Kings, der ud over ham selv på basun og sang består af Peter Marott på trompet og sang, Chris Tanner på klarinet og sang, Jakob Dinesen på saxofon, Marko Martinovic på klaver, Jens Sølund på bas og Morten Ærø på trommer. Musikken i Djalma Lunds Gård spiller fra klokken 11 til 14. Der er gratis adgang.