Tyv brugte ekstranøglen
Arkiv
Heldet var med en forbryderisk sjæl, da denne kiggede forbi et hjem i Lejre, hvor det viste sig at være muligt at komme ind ved at bruge en ekstranøgle. På et tidspunkt mellem middag og sen eftermiddag onsdag gjorde den kriminelle holdt ved en adresse på Bregnetvedvej i Lejre. Her mener politiet, at tyven fandt en ekstranøgle, som lå gemt udenfor. Med hjælp fra nøglen gennemrodede tyven huset. Man har endnu ikke opgjort, hvad tyven tog med sig.