Fortsæt til indhold

Talenternes træning saboteres

Skolereform hindrer de unge i at spille fodbold og håndbold i klubberne om eftermiddagen

Arkiv
Arkiv

Den nye skolereform gennemføres på en måde, så de unge talenters træning om eftermiddagen saboteres. Roskilde har ellers vedtaget en elite-satsning, så der er oprettet særlige talent-klasser på Himmelev Skole, hvor nogle af de dygtigste unge idrætsfolk samles og har et specielt skema, så de bedre kan dyrke deres sport. Men den praktiske udmøntning af reformen på skolen er nu ved at blive gennemført på en måde, så en gruppe af de unge fodboldspillere i FC Roskilde og håndboldspillerne hos Roskilde Håndbold ikke har fået fri fra skole, når de skal træne med deres klubber. Både FC Roskildes ungdomsafdeling og Roskilde Håndbold er på vej med en henvendelse til Skole- og Børneudvalget, så det kan få skolen til at ændre på disse tider, der ødelægger træningen i klubberne. Formanden for Skole- og Børneudvalget Claus Larsen (S) bekræfter, at sagen skal diskuteres på et møde tirsdag: - Vi skal have en redegørelse for, hvor stort problemet er, og så må vi se, hvad vi kan gøre for at løse det, siger han. tk