Fortsæt til indhold

Vadehavsfestival med internationalt fyrtårn og lokale perler

Arkiv
Arkiv

En hollænder med 200.000 træpinde stukket i sandet. En kæmpefisk lavet af drivtømmer. En betonvæg formet som ordet HAAB. Jo, med den internationale udstilling Wadden Tide som fyrtårn er Vadehavsfestivalen garant for unikke kunstoplevelser, når nationale og internationale kunstnere fra den 4. til 7. september fortolker Vadehavets natur og kultur.
Festivalen, der fra i år har Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie som permanent protektor, strækker sig fra Varde i nord til Tønder i syd, og arrangementerne byder på oplevelser for alle aldre både i naturen og i byrummet. Programmet er omfattende og lokale aktiviteter kan ses på www.vadehavsfestival.dk.