Populær app giver far og mor besked
Flere end 15.000 danske familier har downloadet en app, der giver dem besked om, at deres børn er kommet hjem
Uanset om børnene lige er begyndt at gå hjem fra skole alene, eller de har klaret den på egen hånd i årevis, er det betryggende for forældrene at vide, at de er kommet sikkert hjem fra eksempelvis skole eller fritidsaktiviteter på dage og tidspunkter, hvor man ikke selv er hjemme. Flere end 15.000 danskere har allerede downloadet Verisures populære app, der netop sender besked til forældrene, når børnene åbner hoveddøren derhjemme.
"De fleste forældre ønsker at vide, at børnene er kommet sikkert hjem fra skole, fritidsaktiviteter eller en aften i byen med vennerne. Det giver app mulighed for på en meget nem måde, det tror vi er en af årsagerne til succesen," siger Peter Folman, afdelingsleder hos Verisure i Danmark.
Verisures app er direkte forbundet til hjemmets privatalarm og/eller en digitallås fra Danmarks største låsevirksomhed Ruko. Så snart barnet åbner hoveddøren og/eller slår alarmen fra med en personlig kode, sendes denne information til forældrene via app'en.
"Det er en af de mest populære funktioner i vores smart home app, fordi det giver dig tryghed uden direkte at skulle overvåge ved hjælp af GPS-tracking eller at ringe til børnene hver dag for at spørge, om de nu også er hjemme som aftalt. En anden funktion i app'en er, at forældrene direkte fra app'en kan slå alarmen til og fra eller låse døren op elektronisk fra arbejde eller andre steder, i tilfælde af at barnet har glemt sin kode, eller man måtte have brug for at lade en nabo, håndværker eller babysitter komme ind," siger Peter Folman.
Det er ikke kun i Danmark, at app'en er populær. Den er downloadet mere end en million gange i Europa og er dermed den mest populære app til opkoblede løsninger i private hjem.