Fortsæt til indhold

Masser af musik i Torvebyen

Cafe Over Broen inviterer festugens publikum på musikalske oplevelser fra onsdag til lørdag.

Arkiv
Martin Rasmussen

MUSIK: Café Over Broen i Torvebyen står klar med et flot musikprogram i forbindelse med Køge Festuge fra onsdag til lørdag.
Onsdag kan publikum se frem til Stevnsbandet Sir John & the hits.
Det er fire erfarne musikere i form af Poul Christiansen (trommer), John Nielsen (keyboard), Villy Madsen (Guitar) og Niels Bylund (bas), der har fundet sammen i et nyt band. De har haft et længere samarbejde og turneret sammen med rutinerede kolleger i orkestrene Sir Henry & His Butlers, Johnlight trio, Klaus & Servants og i Hitfingers, og i det nye band byder de på et musikrepertoire bestående af hits fra de seneste 50 år.
Om torsdagen er det Asfalt Ole, der spiller i Torvebyen, mens fredagens program ikke er faldet på plads i skrivende stund.
- Lørdag er det King Bees, som spiller. Dem har vi tidligere haft nede i Torvebyen og spille med stor succes, fortæller Robert Veng.
Musikken er så vidt muligt planlagt, så den rammer tidspunkter, hvor der er pauser i musikken på Torvets scene - dog vil der være sammenfald onsdag, hvor Sir John & the hits spiller på Café Over Broen.
- Denne aften vil musikken på Torvet dog mest være for de unge, og så er musikken i Torvebyen nok for de lidt ældre, siger indehaver Robert Veng.