Sammen er vi stærkest
Social ungdomsregatta i Hvidovre Roklubs ungdomsafdeling
Deltagerne konkurrerede i hold i forskelligt ro-materiel, bl.a. EDON-både og Concept-2 romaskiner, og konkurrencerne foregik i flot sensommervejr i Hvidovre Havn, ved Hvidovres nye strand og på en robane i den gamle Lodshavn. På forskellige poster i et stjerneløb blev ungdomsroerne udfordret på de færdigheder rosporten kræver. Vinderholdet blev dem, der mestrede ro-færdighederne bedst og ikke dem, der roede hurtigst. Fællesskab og samarbejde var omdrejningspunktet for regattaen, der sluttede af med fællesspisning, præmieoverrækkelse og kage! - Der deltog ungdomsroere fra Roteam Kongens Lyngby, Roforeningen KVIK, Frederiksværk Ro- og Kajakklub, Efterskolen Lindenborg, og selvfølgelig Hvidovre Roklub. Reaktionerne hos cirka 40 deltagere var stor tilfredshed med konkurrencerne og de gode omgivelser, og ved præmieoverrækkelserne lykkedes det vores egne roere at komme hjem med en sølv- og to bronzemedajler, så alle havde en fantastisk aften, fortæller Ungdomsleder Flemming Nielsen fra Hvidovre Roklub med stor begejstring. Alt i alt var Nordea-fonden Challenge en god måde for nye ungdomsroere at stifte bekendtskab med regattamiljøet, møde roere fra andre klubber, og skabe relationer mellem ungdomsafdelingerne samt nye venskaber...ebo