Fortsæt til indhold

43-årig bilist igen standset uden førerret

Arkiv
Arkiv

Det måtte en 43-årig mand sande, da han tirsdag kl. 17.25 blev standset af en politipatrulje på Brostykkevej. Manden fra Sorø blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte. Det var ikke første gang, at manden blev standset uden førerret - og hans bil blev derfor beslaglagt. Hvis penge er årsagen til, at manden aldrig har taget et kørekort, kan man sige, at økonomien er dårligt regnet ud: Det er nemlig temmelig dyrt at blive standset flere gange som bilist, der ikke har ret til at føre køretøjet. Sådan er reglerne: Første gang straffes kørsel uden førerret med 7.000 kroner i bøde. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Den kan den også ved gentagelse. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter længere og længere fængselsstraf.