Et slag for brysterne
Arkiv
Dameklubben ved Skjoldenæsholm Golfcenter har afviklet golfturneringen PINK CUP til fordel for Kræftens Bekæmpelse, specielt møntet på brystkræft. 33 Medlemmer ‘spillede’ over 16.000 kroner ind til det gode formål. Bidraget kom fra alle deltagere i form af et særligt greenfee-bidrag sammen med løbende putte-konkurrencer. Under den efterfølgende middag var der også kinesisk lotteri og auktioner med bidrag fra sponsorer. Vinderne af A og B rækken går videre til landsfinalen i Luebker den 19. september. Det blev Vibeke Johansen og Karen Heebøll.