Nu er Hvidovre Privatskole officiel
Forældrene bag den kommende privatskole har sendt den første anmeldelse om oprettelse til myndighederne
Privatskolen, der nu har 400 følgere på sin Facebookgruppe, holder i øvrigt det første informationsmøde den 23. september kl. 19.30. - Arbejdsgruppen omkring Hvidovre Privatskole er til fulde klar over, at vi gennem længere tid har været tavse vedrørende, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden omkring skolen, dens opbygning, placering samt al det praktiske, der gør en skole til en skole. Vi vil derfor invitere alle til et informationsmøde tirsdag den 23. september kl. 19.30. Dagsorden samt sted for mødet vil komme efter sommerferien, lyder det på privatskolens hjemmeside. Hvidovre Privatskole er et initiativ fra forældre til børn i Hvidovres folkeskolesystem.