Skal man være død for at kunne få førtidspension?

Jobcenter Kolding vil gerne være "Det Hjertelige Jobcenter". Men for en række syge borgere er det snarere det hjerteløse.
Grædende fortalte flere sygemeldte koldingensere til et debatmøde på Kolding Bibliotek tirsdag om erfaringerne med det arbejdsprøvningssystem, som har gjort deres liv til et helvede. Et helvede, som har stået på i årevis.
Debatmødet var arrangeret af netværksgruppen "Syg i Kolding". Med til mødet var inviteret kommunaldirektør Rikke Vestergaard, arbejdsmarkedschef Lasse Kamp, næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget Yrsa Mastrup, og jobcentrets sygedagpengechef og leder for rehabiliteringsteamet Inge Meta Nielsen.
De måtte lægge øre til hård kritik, hjerteskærende beretninger om langtrukken og umenneskelig sagsbehandling, snesevis af sagsbehandlerskift og en sprogtone både skriftligt og verbalt, som ifølge de sygemeldte borgere har bidraget til at gøre dem blot mere syge, end de var i forvejen.
Flere borgere fortalte, at de for deres beskedne sygedagpenge eller kontanthjælp har været nødt til at hyre en privatpraktiserende socialrådgiver som bisidder for at blive "hørt i systemet".
Som en deltager til debatmødet sagde:
"Vi er et nummer, når vi kommer ind i jobcentret. Men det kan da ikke passe, at vi skal hyre fagfolk, som er mere kløgtige end dem, der sidder i jobcentret, for at få en afklaring på vores sag?"
En ung kvinde, Mette Nebel, fortalte med gråd i stemmen, at hun har en kronisk syg mor, som ifølge lægerne ikke har udsigt til bedring.
"Alligevel har vi fået afslag på alt og fået at vide, at vi skal regne med op til fire års sagsbehandlingstid. Vi har haft Dansk Sygeplejeråd inde over min mors sag, og de har hjulpet os med at forfatte et 10 sider langt klagebrev. Men vores klage er ikke engang blevet behandlet i jobcentret. Ikke én eneste kommentar har vi fået.
Så det klinger hult, at man nu lægger op til dialog. Virkeligheden er en anden. Hvordan skal man kunne blive rask i et sådant system. Det er svært at forstå".
Kommunaldirektør Rikke Vestergaard:
"Det gør mig ked af det at høre, at I har den oplevelse af jobcentret. Vi tager klager alvorligt. Alle klager til politikerne skal igennem mig. Det her er ikke normal klagebehandling. Så jeg vil bede jer sende jeres klage igen".
Det fik flere i salen til at udbryde, at så vil der blive genfremsendt mange klager.
Arbejdsmarkedschef Lasse Kamp:
"Vi må erkende, at vi ikke er gode nok til at kommunikere. Der skal vi blive bedre. Selv om I måske ikke tror det, så tænker vi ikke i kasser, ikke i ydelser, men på at hjælpe borgerne bedste muligt".
Jobcenter Kolding har løbende 1500-1600 sygemeldte borgere, som modtager sygedagpenge. På årsbasis er 5000-6000 sygemeldte borgere i kontakt med jobcentret. Jobcentret arbejder med en normeringsnøgle på 43 sager per sagsbehandler, for at der skal være tid til at sætte sig ordentligt ind i sagerne.
Alligevel har borgere oplevet at skifte sagsbehandler op til mere end 20 gange og hver gang skullet genfortælle sygehistorien til den nye sagsbehandler. For borgere, som i forvejen befinder sig på afgrundens rand rent psykisk, har det været dråben, som fik bægeret til at flyde over.
"Det er ikke godt nok. Det må vi gøre noget ved", erkender den kommunale ledelse.
Meningen med dialogmødet arrangeret af "Syg i Kolding" var netop at få fokus på uheldig sagsbehandling og sammen finde andre og bedre veje til at hjælpe sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Det er også det beskæftigelsesministeren lægger op til med sygedagpengereformen, som trådte i kraft 1. juli.
Én af forbedringerne i sygedagpengereformen er blandt andet, at sygemeldte borgere ikke som tidligere kan miste deres forsørgelse, hvis de falder for varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. De får i stedet en ressourceforløbsydelse svarende til kontanthjælp.