Fortsæt til indhold

Hvorfor står der et anker?

Borger fra Augustenborg undrer sig over historien bag anker på havnen

Arkiv
Mikkel Hansen

På havnen i Augustenborg står et stort anker.
Men hvorfor gør der egentlig det?
Det undrer Miguel Zambras fra Augustenborg sig over.
"Jeg har igennem meget lang tid forsøgt at finde ud af, hvorfor man i smukke omgivelser har sat et stok anker på Augustenborg havn. Lokalhistorisk ved ingenting udover, at billeder tilbage fra 1984 beviser, at der har stået en flagstang, som nu er afmonteret. Kommunen har ej heller information der kan belyse emnet. Uagtet jeg har søgt højt og lavt er der ingen information at hente nogetsteds - byen ældste borgere kan kun bekræfte at ankeret har stået der altid," fortæller Miguel Zambras, der også uden helt har kontaktet havnemesteren i Sønderborg.
Han efterlyser derfor informationer om det store anker på Augustenborg Havn.
"Vi har jo alle en interesse i, at bevare vores lokalhistorie, men denne her er der åbenbart ingen der ved noget om - hvorfor det ville glæde mig om vi sammen kunne finde frem til nogen der ved noget om ankeret - stort eller småt."

Ved du noget?

Kender du noget ankeret i Augustenborg? Så kontakt redaktionen på red-sdb@lokalavisen.dk, så formidler vi oplysningerne videre.