Varde har fokus på vækst
Søren Laulund(A)
Udvalgsformand Arbejdsmarked
og Integration
Et synligt resultat af, at der i fællesskab mellem diverse aktører i Varde arbejdes med målrettet at have fokus på gode vækstbetingelser ved at koble erhvervsliv, bosætning og velfærd sammen. Det viser resultatet af Dansk Industris måling af erhvervslivet, hvor Varde Kommune blev gjort til årets højdespringer - Varde Kommune gik 52 pladser frem til en 12. plads.
Jeg glæder mig over den placering, der er resultatet af en målrettet og fælles indsats med bred politisk opbakning. Det tidligere byråd satte allerede i forrige periode flere initiativer i gang for at have fokus på vækst og skabe en mere erhvervsvenlig kommune, ligesom der i det nuværende byråd også har været enighed om at formå fastholdelse og styrkelse det klare politiske vækstfokus.
En god erhvervsservice kræver en bred indsats, der blandt andet skal sikre fastholdelse af vores virksomheder og muligheden for at kunne tiltrække nye vækstvirksomheder, således der kan skabes en god effekt for velfærd til Varde Kommunes borgere.
Sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse har også afgørende betydning for vores mulighed for at give endnu bedre mulighed for kommunens uddannelsesniveau, herigennem særligt kommunens ungeindsats med håb om flere lærlinge- og praktikpladser. De 3 parameter vækst, beskæftigelse og uddannelse vil have afgørende betydning for at kunne udvide kendskabet til Varde som en attraktiv kommune, og vil være et godt fundament til yderligere indsatser og udvikling i hele Varde Kommune.