Havhingsten i Berlin
Havhingsten blev mødt af beundrende blikke, da den lørdag sejlede til Berlins centrum på floden Spree.
Det omkring 65 mand høje mandskab skulle først ro 10 kilometer til Ost Hafen, før de rundede Treptower Brücke, hvor turen gennem Berlins centrum for alvor begyndte.
- Hvor stopper skibet, så vi kan se det tæt på, spurgte nogle af de mange voksne og børn, der fulgte efter det sejlende vidunder til fods og på cykel. De ville gerne beundre skibet helt tæt på.
Havhingsten fra Glendalough besøger den tyske hovedstad fra 6. til 14. september. Skibet blev kørt på blokvogn til ‘Insel der jugend', hvor besætningen overtog skibet for at ro til Berlins centrum.
Besøget sker som led i en stor vikingeudstilling ‘Die Wikinger' i Martin-Gropius-Bau, der vises fra 10. september til 4. januar.
Udstillingen er et samarbejde mellem Museum für Vor- und Frühgeschichte i Berlin, British Museum i London og Nationalmuseet i København. I centrum står det hidtil længste fundne vikingeskib.
Udstillingen og Havhingsten får besøg af Dronning Margrethe og Tysklands forbundspræsident Joachim Gauck, når udstillingen åbnes. På Havhingsten bliver de to budt velkommen af Vikingeskibsmuseets, direktør Tinna Damgård-Sørensen, og skipper Carsten Hvid.