Borgmesteren glæder sig til likes og dialog
- Vi glæder os til at komme i gang med denne måde at kommunikere med borgerne på, og jeg håber, at der er mange, der i den kommende tid vil gå ind på Facebook og ¿like¿ os, siger borgmester Helle Adelborg. Borgmesteren påpeger dog, at kommunens Facebook-side er en upolitisk side. - Vi har oprettet Facebook-siden for at udvide vores mulighed for at kommunikere med borgerne om Hvidovre Kommune og vores tilbud. Politiske diskussioner eller debat om aktuelle sager af politisk karakter må finde sted i grupper på facebook, siger hun. Den nye tilstedeværelse på Facebook kommer dog ikke til at betyde, at der skæres ned på andre former for kommunikation fra og med Hvidovre Kommune. - Facebook-siden giver os en ny mulighed for at være i dialog med borgerne, og FB er også en platform, som vi i fremtiden kunne forestille os at bruge, når vi vil høre borgernes mening fx i forbindelse med byudvikling eller nye tiltag, slutter borgmesteren.