Med en stemme af sølv

Det er længe siden at John Smith, har sat sine sensitive spor på musiklandskabet Kolding, men i torsdags vendte legenden tilbage for lukkede døre. For hvem der fik billet – var det en rejse tilbage i tiden og tilbage til nuet – med førstepiloten ved roret, selv.

Kontoret er henlagt i en forventning, der sjældent flammer i vinstuer som denne. Aftenens navn har stået på den sorte kridttavle i måneder. De lokale er allerede siddende, drikkende, sprudlende, talende, tøvende, tamme. For de kender mesteren fra firserne…

Jeg entrer mit yndlingshjørne i byen, viser billet og stamper træt mine fødder på måtten. Der er fyldt til brandhensyn.
Med et blik der ikke kan misforstås, sender en halvskallet mandsling sit falkesyn imod døren. En tilbagevendende helt – stråler stiltiende stolt i øjne, der græder indenunder smilet som dør hen.

Med et nummer fra, ”en svær periode” og en genklang på ”søndags-hang-out med naboens børn”, sætter sangfuglen af provinsen en stemning på segl. Gæsterne gider gerne at slå håndled, for de er sat i ramme og på lærred sammensyngende, opslugte, MED.

”Interessant hvad der sker, når vi står foran spejlet og siger dårlige ting om os selv…”

John Smith skuer udover publikum med en spørgende pande. Bassen lister ind imens sangerinden kvidrer havfruesang: ”Sulfide, du er smuk og helt speciel… Hvis ingen andre siger det til dig, så sig det til dig selv…
Det er svært at komme ned –og op igen, for John har fanget hele Kolding i et fast greb på Kontoret og ingen vil hjem.