Kunst på væggene i Lighthouse
Haderslev Kunstforening er på trapperne med ny udstilling på VUC Syd i Haderslev
Mette Henriksen
udstilling Haderslev Kunstforening er på trapperne med sin nyeste udstilling, Kunst i tiden, der kan ses i Lighthouse, VUC Syd, Haderslev med malerier af Conni Bønløkke, Gallerie Rasmus, Odense, og Heidi P. København. Fredag den 12. september er der fernisering fra klokken 16-18 med velkomst og introduktion ved Kirsten Petersen, næstformand i Haderslev Kunstforening, samt åbningstale ved Hans V. Bang, Haderslev. Udstillingen, der arrangeres af Haderslev Kunstforening i samarbejde med Gallerie Rasmus og VUC Syd, er offentligt tilgængelig lørdage og søndage fra klokken 12-15 i perioden den 13. september - 12. oktober.