Sønderborg skal have børnehospice
Augustenborg Sygehus eller Gråsten Gigthospital skal være børnehospice, mener Stephan Kleinschmidt
Der skal være flere børnehospicer i Danmark, og ét af dem skal ligge i Sønderborg Kommune.
Det mener Stephan Kleinschmidt i kølvandet på, at Danmark netop har fået det første egentlige børnehospice.
"Det er godt, for børn er i dag henvist til at tilbringe den sidste tid på almindelige hospitaler. Men det er vigtig, at de får et sted, de kan være sammen med deres familier i fred og ro i den sidste tid - og selvfølgelig skal staten yde støtte til børnehospice", siger byrådsmedlem for Slesvigsk Parti og folketingskandidat for de Radikale, Stephan Kleinschmidt.
Nord for København åbner et palliativt tilbud for uhelbredeligt syge børn med plads til 10-12 børn, men det sker uden økonomisk hjælp fra regeringen.
Udover Sverige har også Tyskland, Holland og Storbritannien hospicer for børn. I Storbritannien findes der 49 privatdrevne børnehospicer, og i Sverige er man i gang med at udvide på grund af et stigende behov.
”På baggrund af erfaringerne fra vores nabolande, er det derfor min vurdering, at der i Danmark skal etableres flere børnehospices. Og i Sønderborg Kommune tilbyder vi gerne rammen for et sted, hvor børnene trygt kan opholde sig og være i svære perioder, og hvor familien kan modtage al den omsorg og støtte, de har brug for," siger Stephan Kleinschmidt.
Slesvigsk Parti vil nu arbejde for etablering af et børnehospice på Augustenborg Sygehus eller Gråsten Gigthospital