Fortsæt til indhold

Sans for haven - most og saft fra havens frugter og træer

Selvforsyning og nærvær er begreber der er oppe i tiden, og det agter de danske havecentre at følge op på, når de den 14. september afholder Havens Dag. Find blandt andet en række aktiviteter hos Thymes Planteskole.

Arkiv
Arkiv

Interessen for at dyrke egne afgrøder har gennem de seneste år været stor, og den store glæde ved selv at dyrke afgrøder smitter over hækken til naboen, som også vil prøve kræfter med dyrkningen af sprøjtefrie, fuldt modne frugter og bær.
De danske havecentre oplever stor interesse for de mange spiselige planter, man selv kan dyrke i haven, så dette års tema til Havens Dag afspejler helt klart den virkelighed alle med ”jord under neglene” befinder sig i.
Der skal nemlig ikke ret meget til for at få glæden ved egen høst opfyldt. Enkelte frugtbuske, et par rækker jordbær, frugttræer og en god håndfuld krydderurter. Har man en stor have, er der plads til mange af hver og en masse forskellige sorter, mens de mindre haver må begrænse sig til færre planter og knapt så mange forskellige slags. Har man kun råderet over en terrasse, udelukker det ikke nogen fra at dyrke spiselige afgrøder, for her drejer det sig kun om at have fantasi nok til at plante dværgformer af frugttræer og beskære frugtbuskene lidt mere.
De mange frugter og bær i haven skal selvfølgelig bruges. Søger du inspiration til at få bedre udnyttelse af hyldens sunde bær, er du ked af at nedfaldsæblerne bare ligger og rådner, eller har du brug for at komme i gang med helt nye bær i din have, så giver informationsfolderen ”Sans for haven med saft og kraft” klar som bladre-pdf på hjemmesiden www.havensdag.dk eller kan hentes i de mange havecentre, som er med i kampagnen. I folderen kan du bl.a. få opskriften på surbærmarmelade, se oversigten over de æblesorter der modner tidligt/middeltidligt/sent samt masser af gode råd til plantevalg og pasning.
Husk når du planter i efteråret, følger du naturens præmisser for bedre vækst, og du undgår at vande meget i tørre perioder.
Igen i år har én vinder mulighed for at få et Juliana Premium drivhus. Som noget nyt, er der i år også en 2. og 3. præmie. 2. præmien er en tur for to til Holland, hvor man bl.a. skal besøge løgparken Keukenhof; 3. præmien er en AL-KO Ginge græsslåmaskine.
Man kan kun deltage i konkurrencen, hvis man møder op i de deltagende havecentre i weekenden 13.–14. september. De udfyldte konkurrencesedler skal afleveres i de enkelte deltagende havecentre. Vinderne vil blive udtrukket og offentliggøres omkring d. 10. oktober.
Thymes Planteskole i Køge deltager i Havens Dag med en række aktiviteter.