Fortsæt til indhold

Gøther overkommer bare det hele...

Arkiv
Arkiv

Gøther Mathisen, der er ¿indfødt¿ Hvidovreborger, har siden drengeårene været aktiv både til lands og til vands. Fodboldspiller i HIF, og senere i en lang årrække fodboldtræner og leder samme sted, hvor utroligt mange drenge, damer/piger har haft en god læremester. Ind imellem er der også blevet tid til sejlads ved Hvidovre Havn, hvor han gennem tiderne har haft to lystbåde. Han er et udpræget friluftsmenneske, og har dyrket en masse anden idræt, bl.a. kajakroning, langrend bl.a. deltagelse i adskillige 90 km ¿Vasaløb¿ i det svenske, alpin skisport, orienteringsløb, maratonløb med deltagelse flere gange i både Berlin og Copenhagen-marathon, samt i de senere år en del golfspil. Og på nær fodbolden har Gøthers haft sin kone Hanne med i alle fritidsaktiviteterne. Hans erhvervskarriere omfatter bl.a. en uddannelse som skolelærer, IT-mand i realkreditområdet, og nuværende en særdeles værdsat ungdomsskoleinspektør i Herlev Kommune. I Hvidovre har Gøther Mathisen også haft betydelig indflydelse i det politiske liv. Han var en af medstifterne af Hvidovrelisten, og var i en periode også formand for den lokale partiliste, der skulle bryde det socialdemokratiske magtmonopol. Og selv om han har droslet lidt ned på denne aktivitet, er han stadig stærkt engageret - og gir¿ sin mening til kende - som redaktør af Hvidovrelistens blad ¿Kløverbladet¿. Når tiden er til en sjælden afslapning foregår det i enten sommerhuset på Odden, i skihytten i Sälen eller hjemmet i Hvidovre. Og så er Gøther i øvrigt også ¿Moffe¿ for fire dejlige børnebørn.m-