Fortsæt til indhold

Boliger på Fjordbakkerne på vej

På lørdag kan du blive klogere på det nye almene boligbyggeri på Fjordbakkerne

Arkiv
Arkiv

Boligen vi alle drømmer om, er ofte boligen vi ikke har råd til. Men det almene boligbyggeri Fjordbakkerne vil kunne opfylde de flestes boligdrømme om moderne bolig med storslået udsigt.
Det er Aabenraa Almene Boligselskab, der har gang i et boligprojekt, som vil sætte Aabenraa på landkortet, hvis byrådet vil spille med. Byggeriet vil kunne starte op i 2015, og kan blive et nyt vartegn i Aabenraa, hvor byen vil få en markant skyline mod syd.
Aabenraa Almene Boligselskab inviterer til åbent hus på lørdag, hvor der vil være flere aktiviteter. Borgmester Thomas Andresen åbner arrangementet, hvor alle får mulighed for at få en smagsprøve på udsigten, der venter i det måske kommende byggeri. Der kommer bl.a. et stillads op i 12 meters højde, hvorfra man kan tage bestik af den udsigt, der venter. Indtil videre er der en venteliste på ca. 80 personer, som har udtrykt interesse for projektet.