Havhingsten indtager Berlin
Floden Spree, der skærer gennem Berlin, får besøg af Havhingsten fra Glendalough fra 6. til 14. september. Skibet er blevet kørt på blokvogn til ‘Insel der jugend’, hvor den 65 store mand besætning overtager skibet for at ro de ad Spree til Berlins centrum. Besøget sker som led i en stor vikingeudstilling ‘Die Wikinger’ i Martin-Gropius-Bau, der vises fra 10. september til 4. januar. Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Museum für Vor- und Frühgeschichte i Berlin, British Museum i London og Nationalmuseet i København. I centrum står det hidtil længste fundne vikingeskib, 'Roskilde 6', der udstilles i bygningens indre hal. Udstillingen og Havhingsten får besøg af Dronning Margrethe, Tysklands forbundspræsident Joachim Gauck når udstillingen åbnes tirsdag 9. september. På Havhingsten bliver de to budt velkommen af Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgård-Sørensen og skipper Carsten Hvid. ja-