Fortsæt til indhold

Håndbolden fra tilskuerrækkerne

Arkiv
Arkiv

Selvom det er indsatsen på banen, der bestemmer, hvor langt man kommer i en sport, er det også vigtigt at have opbakning fra tilskuerrækkerne.
Roskilde Avis talte med nogle af de fremmødte til søndagens kamp mellem Roskilde Håndbold og Ringsted.
Tilskuerne blev spurgt om, hvad der fik dem til at gå til håndbold, hvad de bedst kunne lide ved en håndboldkamp, og hvad 1. divisionsdamernes indsats betyder for Roskilde som en idrætsby.

Når mor er på banen, så er det nødvendigt at have nogen til at holde styr på sig. Sådan var det for lille Alfred Terkelsen, der søndag havde sin bedste mor Hanne Terkelsen til kamp i Roskilde Hallerne, hvor Roskildes nr. 2, Sidsel Terkelsen, er Alfreds mor. Med et familie medlem på banen var det ikke så overraskende, at Hanne Terkelsen kunne fortælle, at de to var mødt op for at se nr. 2 spille.
Nogle gange er det godt med en anderledes tilgang til sagerne, hvilket Ringsteds fysiske træner Tom Mortensen sammen med sin datter Emilia Koustrup og kæreste Nanna Stage kunne give. De kom for stemningen ved håndboldkampen, og selvom de ikke var med Roskilde, var de ikke i tvivl om, hvad holdets indsats betød for byen. -Lige som i Ringsted giver holdet jo byen noget at identificere sig med, fortalte Tom Mortensen. - Desuden betyder det meget med gode sportshold, der kan tiltrække unge kræfter til byen og sørge for, at der er et godt miljø, de kan træne i, tilføjede han.