Ny hjertesti i Vandel
Søndag indvies en ny Hjertesti, som ligger i et område ved Vandel. Bag den nye sti finder man Udvalget for landsbyudviklingen i Vandel samt en række frivillige, som har gjort et stort stykke arbejde for at få stien gjort klar.
“Vi ønskede at forlænge Aktivitets- og oplevelsesstien ved Dagli'Brugsen, så der kunne blive mulighed for en længere tur på cirka syv kilometer. Vi har mødt mange positive mennesker. Det er lige fra lodsejerne, som gav os tilladelse til at lave en sti på deres jord til de mange mennesker, vi har spurgt om hjælp til beskæring af træer, tilretning af den gamle markvej og klipning af græs,” lyder det i en meddelelse fra Stigruppen Vandel.
Og nu er stien klar til at blive trampet på. Med bænke undervejs og skilte, der viser vej.
Stien indvies søndag, hvor man mødes ved legepladsen bag Brugsen klokken 14. Hjerteforeningen vil være til stede, for hjertet har jo hermed fået sin egen sti her ved Vandel.
Søndag bydes på fælles gårtur på cirka tre kilometer.