Røde Kors støtter patienter på Hvidovre Hospital
Det er forholdsvis nyt at hospitalet lukker op for frivillig arbejdskraft i samarbejde med Røde Kors, men der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for frivillige, der har tid og lyst til at give en hjælpende hånd til ambulante og indlagte patienter. Det kan være at der er brug for en snak, brug for at hjælp til at finde vej, måske er der brug for information om hospitalets faciliteter eller bare at mærke at der er nogen der har tid til at tage sig af en. Hvidovre Hospital sætter stor pris på den indsats som de frivillige fra Røde Kors tilbyder. Som frivillig patientstøtte vil du derfor opleve at gøre en stor forskel for patienterne, da du i en travl hverdag kan hjælpe med praktiske oplysninger og medmenneskelig støtte og omsorg. Så har du tid og lyst til at give en hjælpende hånd 2-4 gange om måneden, primært i dagtimerne, så vil vi meget gerne høre fra dig. Ring eller skriv til aktivitets leder (og frivillig i Røde Kors) Krista Liljenholt tlf.24 42 25 18 mail: kristaliljenholtgmail.com. Røde Kors i Hvidovre arbejder også med besøgstjeneste, familienetværk, integration, lektiehjælp, genbrugsbutik mm.