Punge på kriminelle afveje
Arkiv
To kvinder mistede onsdag deres punge i forbindelse med indkøbsture i Roskilde. Første gang var det en 47-årig kvinde, der handlede ind i Superbest i Himmelev lige omkring middag. Da hun skulle pakke sine varer, lagde hun sin pung fra sig. Senere opdagede hun, at den var forsvundet. Lidt senere var det en 70-årig kvinde, der kom i en lignende ulykkelig situation. Kl. 14 var hun i Kvickly i Algade, og her mistede hun sin pung. I de forsvundne punge lå ting som kontanter, kort og andre personlige papirer.