Fortsæt til indhold

Handelsliv roser byrådet

Formanden tilfreds med borgmesterens udmelding i Roskilde Avis

Arkiv
Arkiv

En meget tilfreds formand for Roskilde Handel kommenterer udmeldingerne fra borgmester Joy Mogensen om at lade et parkeringshus indgå i den kommunale budgetlægning. - Vi er helt enige med borgmesteren, når hun i Roskilde Avis siger, at parkeringshuset ved Sortebrødre Plads bag Kvickly er nødvendigt for at tage presset af trafikken og skabe plads til byens kunder, siger Torben Stevold. - Det er også meget positivt, at der hos borgmesteren og et flertal i byrådet er forståelse for, at handelslivet som det største private erhverv er med til at skaffe arbejdsplader og indtægter til byen. Vi er glade for lydhørheden over for foreningens synspunkter. Det er værd at kvittere for, siger Roskilde Handels formand.

Ansatte væk fra pladserne

Torben Stevold tilføjer, at Roskilde Handel samtidig vil gøre en ekstra indsats for at sikre, at så få af butiksmedarbejdernes biler optager de centrale parkeringspladser. - Hver gang en ansat i en Roskildes virksomheder parkerer i Bymidten, tager det pladsen fra flere kunder i løbet af en dag. - Så jeg vil gerne opfordre medarbejdere i butikkerne, uddannelsesinstitutionerne, i kommunen, de liberale erhverv, bankerne m.m. til at være opmærksomme på dette. - Hver tabt kunde er lig med mistet omsætning og skatteindtægter. Så lad os nu benytte den mulighed, kommunen har stillet til rådighed for at parkere i Rådmandshaven. Det vil være en passende kvittering over for velviljen fra det politiske system, mener Stevold.