Klondyke i Nygadehuset
Nygadehuset får besøg af Klondyke den 25. september
Drop sofaen og tag ud og få en hyggelig aften med en god sang og nogle gode historier - dét er Klondyke når de er bedst.
”En af Danmarks bedste og mest originale sangskrivere”, er et prædikat der tit er blevet hængt om halsen på Mikael Ryberg Kristiansen, eller Mikael K som han ynder at kalde sig, nordjyden, der med sit band Klondyke, debuterede på den danske scene i 2002 med albummet ”Guld”!
Tilbagelænet Folk rock/ pop med tekster om livet, bristede drømme, skæve eksistenser og ikke så lidt muntert socialrealisme har været recepten på de indtil videre 5 albums det er blevet til fra sangsnedkeren, der i maj måned er aktuel mit sit nye og dermed 6 album. ”Sange Fra Nord” er titlen på albummet, der er en samling portrætter af vidt forskellige mennesker og personligheder, som har det til fælles at de alle er bosiddende i den nordlige region af Danmark.
Mikael K modtog i 2012, en dansk Grammy som Årets Sangskriver for sit arbejde med albummet ”Udkantsland”.
Billetter på www.nygadehuset.dk,