Når folkesundheden i Roskilde-området er bedre end mange andre steder i landet, skyldes det blandt andet et stort arbejde, der udføres af patient-organisationer og mange andre frivillige, og som støttes af både kommunen og regionen. Ved den årlige sundhedsdag, som de lørdag arrangerede for 19. gang på Hestetorvet sammen med Paul Bundgaard fra Domapoteket, var pladsen atter fyldt med boder fra patient-organisationerne og andre frivillige foreninger eller institutioner, der gør en indsats. De gør en forskel og fik også ros af borgemster Joy Mogensen (S), der bød velkommen, og regionsformand Jens Stenbæk (V), som afsluttede arrangementet. tk
Tonlis Svært og Rigmor Jensen fra Ældresagen lavede et fremstød for deres organisation, hvor der både er aktiviteter for damer og herrer. Det første kaldes 'Dameværelset', og her får deltagerne hygget sig med en god kvindesnak. Foreningen har også udflugter og andre arrangementer.Lokalbetjent Tom Keldskov sammen med to helt unge borgere: Sahra og Azra. Han var med hos organisationen offerrådgivning, der taler med folk om, hvad de skal gøre, hvis de har været udsat for et trick-tyveri, indbrud eller en anden ubehagelig forbrydelse.Ellen Ter-Borch fra Madkulturen på Maglegårdsvej var med til at vise, hvor vigtigt det er selv at lave og spise sund mad: - Vi samarbejder med kommunen for at lære børnene mere om det i skolen. Hvis man ikke har fået noget ordentligt at spise, kan man jo heller ikke lære noget, når man skal være længere i skole.Jimmi fra Gyvelvej var på besøg hos boden med Den Kommunale Tandpleje, hvor han kunne øve sig i at børste tænder for at komme af med Karius og Baktus.Daglig leder Linda Thorsager, ansat Lisette Henriksen og frivillig Kirsten Præstekjær fra Frivlligcenter Roskilde. Det er en paraplyorganisation for ialt 130 foreninger med op mod 10.000 medlemmer. Frivilligcenter giver de mange foreninger en både praktisk og anden hjælp, så de lettere kan få deres budskab frem og samarbejde med det lokale erhvervsliv for også at drage nytte af den professionalisme, som findes i virksomhederne.Anette Olufsen fra Kr. Såby var med i teltet hos Ordblindeforeningen, der arbejder for at hjælpe mange af dem, som aldrig fik lært at læse rigtigt. Hvert år forlader op mod 20 procent af eleverne Folkeskolen uden at kunne læse ordentligt, blandt andet på grund af ordblindhed, og det hindrer dem i at få en faglig uddannelse.