Nøglen var i bilen
Renault Scenic stjålet på p-plads uden for børnehave i Kolding
Af Jens Braarup
Måske var det travle forældre, som skulle aflevere deres barn i børnehaven Kløverbo i Kolding. I skyndingen glemte de at låse bilen.
I hvert fald havde tyven let spil til at stjæle en Renault Scenic på p-pladsen ved børnehaven på Sønderallé. Bilnøglen var nemlig i det ulåste køretøj.
Men heldigvis for bilens ejer fandt politiet den en halv time senere efterladt på Favstrupvej i Christiansfeld. Der var ingen skade sket. Alt var i bilen - også bilnøglerne.