Super springere på solskinstur
Arkiv
Halvandet års planlægning bar frugt, da Havdrup Gymnastikforening sendte 33 af deres såkaldte Super Springere en uge til Italien. Med de mange gymnaster fulgte også fem trænere og fire frivillige fra forældregruppen, der skulle være med til at holde styr på tropperne. Udover rejseoplevelsen fik Super Springerne blandt andet mulighed for at vise deres evner frem på gymnastikfestivalen ’Festival del Sole’. Man er allerede i gang med at arrangere en lignende tur til næste år.